Samarbejde med læger og personale i sundhedssektoren

Hvordan Bayer samarbejder med sundhedspersonale

Medicinalindustrien og behandlere i sundhedssektoren samarbejder i en række aktiviteter inden for præklinisk forskning, klinisk udvikling samt klinisk praksis og vurdering af behandlingsresultater.

Med deres umiddelbare kontakt til patienterne råder personalet i sundhedssektoren over en uvurderlig ekspertviden over behandlingsresultater og sygdomsbekæmpelse. Dermed udgør de en afgørende rolle i vores indsats for at forbedre sygdomsforløb, behandlingsmuligheder og –resultater for patienterne.

Samarbejde – eksempel 1: Kliniske studier
Patienter har brug for de rigtige lægemidler

Patienter kan kun virkelig drage fordel af den enorme mængde af uvurderlig medicinsk viden, der eksisterer i verden, når vores interne eksperter arbejder tæt sammen med eksterne forskere og sundhedspersonale. Vi er overbeviste om, at den fælles brug af denne ekspertise vil hjælpe os med at få en bedre forståelse af de vigtigste sygdomme og udvikle bedre lægemidler hurtigere. Den behandlende læge og andre sundhedspersoner gennemfører kliniske forsøg på studiecentre i overensstemmelse med reglerne for kliniske studier, som er godkendt af sundhedsmyndigheder, lægefaglige organisationer og etiske komiteer. De udgør dermed det væsentligste link til de deltagende patienter og er ansvarlige for indsamlingen af data. Den ekspertise og tid, der stilles til rådighed af sundhedspersonale og sundhedsorganisationer i løbet af et klinisk forsøg skal kompenseres på behørig vis. 

 

 

Læs mere om kliniske studier her >

Samarbejde – eksempel 2: Støtte til lægers videreuddannelse
Patienter har brug for de bedst informerede læger

Bayer udvikler innovative lægemidler. Nye behandlingsformer er komplekse og skal introduceres og forklares til personale i sundhedssektoren for at sikre en ansvarlig anvendelse. Derfor støtter vi videreuddannelsen af sundhedspersonale på kongresser og træningsseminarer. Det bidrager til at læger har adgang til den seneste medicinske forskning og derved er i stand til at ordinere den bedste behandlingsmulighed for deres patienter. Først da kan vi opfylde vores forpligtelse til at sikre den korrekte brug af vores nye behandlinger. Videnskabelige events er blot en af mange ressourcer til lægers uddannelse. 

 

 

 

Opdateret: 26. februar 2016  Copyright © Bayer A/S
http://www.bayer.com

Anbefal

Luk ×