Men's Health

Testosteronmangel

 

Testosteron er det mandlige kønshormon og bliver dannet i testiklerne. Det har vigtige funktioner i forskellige faser af livet. Hos ufødte børn sikrer det udviklingen af det mandlige kønsorgan. I puberteten gør det drengen maskulin. Endelig styrer det hos voksne den seksuelle funktion og vedligeholder de mandlige karakteristika.

 

Alle disse funktioner kan blive svækket ved mangel på testosteron, en tilstand kendt som hypogonadisme. Årsagerne kan være arvelige, stamme fra sygdomme i testiklerne eller fra problemer i det kontrolcenter i hjernen, som er styrer testiklernes funktion. Alder har også betydning for produktionen af testosteron.

 

Symptomerne er ofte diffuse og uspecifikke. For eksempel kan den intellektuelle eller muskulære styrke blive mindre. Andre symptomer er angst, depression, irritation og manglende koncentrationsevne. Mindre produktion af testosteron kan også påvirke sexlysten, rejsningsfunktionen og sædproduktionen. Knogleskørhed er en anden mulig konsekvens, ligesom hårtab og mindre skægvækst.

 

Erektil dysfunktion (rejsningsproblemer)

 

Et aktivt sexliv er vigtigt i de fleste partnerskaber. Derfor kan det være problematisk, hvis samlejet ikke er tilfredsstillende for begge partner, ikke varer længe nok eller slet ikke sker på grund af rejsningsproblemer.

 

En erektion er den naturlige respons på seksuelle stimuli. Der kan være flere årsager til, at en mand ikke er i stand til at have samleje med sin partner. Man bruger kun begrebet erektil dysfunktion, hvis manden permanent ikke er i stand til at få rejsning, og at tilfredsstillende sex ikke længere er muligt. Generelt bruger man betegnelsen, hvis de fleste forsøg på samleje indenfor en periode på mere end tre måneder er mislykkedes.

 

Selvom ikke alle taler om det, er mange mænd ramt af erektil dysfunktion. Tilbage i 1995 opgjorde British Journal of Urology antallet af mænd med erektil dysfunktion på verdensplan til mere end 150 millioner. Risikoen for at få erektil dysfunktion stiger med alderen.

 

Et spørgsmål om interaktion

En erektion er resultatet af en perfekt interaktion mellem nervesignaler, signalstoffer og muskelceller. Denne sensitive interaktion er forstyrret, når en mand har rejsningsproblemer.

Mænd, som er ramt af rejsningsproblemer, har ofte en mistanke om, at stress eller psykologiske problemer er årsagen. Men disse faktorer er sjældent den direkte årsag til seksuelle problemer. På den anden side kan stress føre til en livsstil, som påvirker udviklingen af rejsningsproblemer. Det kan for eksempel være rygning, forbrug af alkohol, højt blodtryk eller overvægt.

Udover at evnen til at opnå erektion er kortere varighed af erektionen et andet tidligt tegn på begyndende erektil dysfunktion. Dette kan pege på vaskulær sygdom og er en grund til at kontakte en læge.

 

Sammenhæng med andre sygdomme

Dårligt blodomløb påvirker i særlig grad mandens evne til at få rejsning. En anden årsag til rejsningsproblemer kan være højt blodtryk. Desværre kan rejsningsproblemer også hænge sammen med brug af medicin mod for højt blodtryk. Andre sygdomme, som kan føre til rejsningsproblemer er diabetisk og problemer med prostata.

 

Tal om problemet

Hvis en mand ved enkelte lejligheder ikke kan få rejsning eller bevare rejsningen, er der ikke nogen grund til at være bekymret. Men hvis problemet varer ved over en længere periode, bør man tale med sin partner og læge om det. Samtaler om rejsningsproblemer er helt almindelige for en læge, og han eller hun vil håndtere situationen helt professionelt. Ofte vil lægen spørge ind til andre sygdomme som f.eks. diabetes, højt blodtryk eller Parkinson's sygdom.

En åben og tillidsfuld samtale med lægen giver de bedste chancer for en succesfuld behandling.

 

Opdateret: 15. marts 2016  Copyright © Bayer A/S
http://www.bayer.com

Anbefal

Luk ×