Women's Health

Endometriose

Man skulle tro, at alt har sin faste plads i menneskets krop. Men der er situationer, hvor den naturlige orden bliver forstyrret. Det gælder for eksempel endometriose.

 

Ved denne sygdom sætter væv fra livmoderens slimhinde (endometriet) sig fast i områder, hvor det ikke hører hjemme: for eksempel på æggestokkene, æggelederne eller i andre organer i bækkenhulen.

Det store problem er, at det væv fra livmoderslimhinden, som sætter sig fast andre steder i kroppen, sætter gang i en inflammatorisk reaktion med sammenvoksninger til følge. Dette kan føre til alvorlige smerter i underlivet og bækkenet, kramper og smerter ved menstruation samt under samleje. Endometriose er også en udbredt årsag til infertilitet.

 

Årsagerne er ikke fuldt ud kendte

På verdensplan lider mange millioner kvinder af endometriose. Det er estimeret, at 10% af alle kvinder i den fødedygtige alder er ramt at sygdommen. Heraf har hver femte så alvorlig endometriose, at det medfører smerter og sammenvoksninger, som forværrer livskvaliteten og giver nedsat fertilitet. Alligevel forbliver sygdommen udiagnosticeret hos mange kvinder. Ofte bliver symptomerne tolket som normale menstruationssmerter. En helt sikker diagnose kan kun stilles ved at foretage en kikkertoperation, men også andre kliniske fund kan i visse tilfælde give tilstrækkelig stærk mistanke til at stille en diagnose uden operation. En medicinsk behandling er førstevalg. En endometrisk læsion kan fjernes kirurgisk, men omkring af halvdelen af kvinderne får symptomer igen efter operationen.

Årsagerne til sygdommen er endnu ikke fuldt ud kendte. De fleste eksperter mener, at en tilbagestrømning af menstruationsblod bærer cellerne fra livmoderslimhinden via æggelederne til bughulen. Andre forskere mener, at cellerne spreder sig fra livmoderen via lymfe og blodkar.

 

Prævention

Moderne præventionsformer giver en høj beskyttelse mod uønsket graviditet. De er også reversible, så en kvinde kan blive gravid, når hun holder op med at anvende prævention.

 

Det har styrket kvinders rolle i samfundet, at de i dag kan træffe bevidste valg om at blive gravid – og hvornår. Moderne præventionsformer gør det lettere for parrene at planlægge deres familieliv og have sex uden at bekymre sig om uønsket graviditet.

 

Forskellige metoder – individuelt valg

Hormonprævention indeholder hormon, som har samme effekt som sex-steroiderne østrogen og progesteron, som produceres i kvindens krop. Der findes forskellige former for hormonprævention. Blandt alternativerne er p-piller, spiral, plaster, p-ring, implantater og injektioner.

Alle former for hormonprævention skal ordineres individuelt – som regel af den praktiserende læge eller en gynækolog. Ved valg af præventionsform lægger man vægt på kvindens alder, hendes medicinske historie og helbredstilstand, livssituation samt personlige præferencer og forventninger til præventionen.

Opdateret: 15. marts 2016  Copyright © Bayer A/S
http://www.bayer.com

Anbefal

Luk ×