Forebyggelse af venøs tromboembolisme (blodprop) ved ortopædisk kirurgi:
Bayer HealthCare ansøger om godkendelse af rivaroxaban i Europa
Der findes nu data om rivaroxaban for næsten 10.000 patienter fra tre afgørende Fase III-studier.
København, den 6, november 2007 – Bayer HealthCare meddeler, at virksomheden har
ansøgt EMEA om godkendelse til at markedsføre rivaroxaban (Xarelto®) til forebyggende behandling af
blodpropper (venøs tromboembolisme – VTE) ved knæleds- og hofteledsalloplastik. Rivaroxaban er en
direkte faktor Xa-hæmmer, der er under udvikling. Lægemidlet indtages i tabletform en gang dagligt.
Data fra et af de afgørende studier (RECORD3) blev fremlagt på en kongres om koagulation i juli.
Tallene viser, at rivaroxaban signifikant mindsker risikoen for blodpropper sammenlignet med
enoxaparin, som i dag er standardbehandling for patienter, der gennemgår total knæledsalloplastik.
”Vores første kliniske data om rivaroxaban præsenteres nu for EMEA. Det er en
vigtig milepæl i udviklingen af denne nye behandling for at forebygge livstruende blodpropper”,
siger dr. Siw Eriksson, medicinsk chef for Bayer Schering Pharma i Skandinavien. “Rivaroxaban er
en bekvem og effektiv behandling – en tablet dagligt – med en lovende sikkerhedsprofil. Vi er sikre
på, at midlet har potentiale til at sætte en ny standard for forebyggende behandling af trombose
efter omfattende ortopædisk kirurgi”.
VTE forårsages af, at et blodkar tilstoppes af et blodkoagel. Det er den hyppigste alvorlige
komplikation efter ledalloplastik. Det anslås, at VTE årligt medfører cirka 543.000 dødsfald i EU.
Personer, der gennemgår omfattende kirurgiske indgreb og især total knæleds- eller
hofteledsalloplastik, har en tendens til at udvikle VTE på grund af samspillende faktorer, som
sengeleje i længere tid, skader på blodkar og øget tendens til at danne blodkoagler. Uden
forebyggende behandling udvikler cirka 50 procent af de patienter, der gennemgår omfattende
kirurgiske indgreb, VTE.
Ansøgningen om godkendelse af markedsføring bygger på data fra tre omfattende Fase IIIstudier
af rivaroxaban med deltagelse af næsten 10.000 patienter. Et af studierne omfattede patienter, der
fik nye knæled, og resultaterne fra dette studie (RECORD3) blev fremlagt vedISTH (International
Society on Thrombosis and Hemostasis) i juli 2007. Resultaterne fra de øvrige to
studier (RECORD1 og RECORD2), som omfatter patienter, der har gennemgået hofteledsalloplastik,
vil blive præsenteret på næste møde med American Society of Hematology den 8.-11. december 2007.
Yderligere oplysninger fås hos:
Anna-Carin Stark, Communication Manager
Bayer Schering Pharma
Telefon: +46 732 096 471
E-mail:
anna-carin.stark@bayerhealthcare.com
Baggrundsfakta
Om RECORD3
Rivaroxaban-studiet omfattede 2.531 patienter, som gennemgik knæledsalloplastik, og
resultaterne viste, at 10 mg rivaroxaban i tabletform en gang dagligt havde en
overlegen effekt sammenlignet med subkutan injektion en gang dagligt af 40 mg enoxaparin,
hvilket i dag er standardbehandlingen for at forebygge venøs tromboembolisme (VTE). For de
patienter i RECORD3-studiet (REgulation of
Coagulation in major
Orthopaedic surgery reducing the
Risk of
DVT and PE), der blev behandlet med rivaroxaban, udviste 49 procent en relativ
risikoreduktion (p<0,001) for de samlede primære effektvariabler dyb venetrombose (DVT),
lungeemboli uden dødelig udgang og total dødelighed sammenlignet med de patienter, der blev
behandlet med enoxaparin. De patienter, der blev behandlet med rivaroxaban, udviste desuden en 62
procent lavere risiko (p=0,01) for at udvikle omfattende VTE (proksimal dyb venetrombose,
lungeemboli uden dødelig udgang og VTE-relateret død, hvilket var studiets sekundære
effektvariabel. Det er også vigtigt at bemærke, at rivaroxaban og enoxaparin medførte samme lave
frekvens af større blødninger (hhv. 0,6 % og 0,5 %).
Om rivaroxaban (Xarelto®)
Rivaroxaban er til dato den mest studerede faktor Xa-hæmmer i tabletform, der er
under udvikling. Mere end 20.000 patienter har deltaget i de afsluttende Fase II-studier, og i de
igangværende Fase III-studier. Det anslås, at de samlede studier vil komme til at omfatte cirka
45.000 patienter.
Rivaroxaban udvikles i et samarbejde mellem Johnson & Johnson Pharmaceutical Research
& Development L.L.C. og Bayer HealthCare AG. Virksomhederne ansøgte EMEA om godkendelse
til at forebygge VTE ved ortopædisk kirurgi i november 2007 og planlægger at indsende ansøgning for
samme indikatorer til FDA i USA i løbet af 2008.
Efter myndighedernes godkendelse vil rivaroxaban blive solgt i USA af Scios Inc. og
Ortho-McNeil, Inc., som begge indgår i Johnson & Johnson-koncernen. Bayer Schering Pharma vil
markedsføre rivaroxaban i resten af verden.
Varemærkenavnet for rivaroxaban vil sandsynligvis blive Xarelto®. Ansøgningen er indsendt til
myndighedernes godkendelse.
Bayer Schering Pharma er en førende verdensomspændende farmaceutisk virksomhed inden for specielle behandlingsområder. Forsknings- og forretningsaktiviteterne fokuserer på områderne: Oncology Hematology/Cardiology, Women's Healthcare, Primary Care, Specialized Therapeutics og Diagnostic Imaging. Gennem innovative produkter stiler Bayer Schering Pharma efter en førende position på markedet for specialbehandling. Det er Bayer Schering Pharmas mål at forbedre livskvaliteten samt at gøre en forskel for den medicinske udvikling gennem nytænkning.
Forward-Looking Statements
This news release contains forward-looking statements based on current assumptions and forecasts made by Bayer Group management. Various known and unknown risks, uncertainties and other factors could lead to material differences between the actual future results, financial situation, development or performance of the company and the estimates given here. These factors include those discussed in our public reports filed with the Frankfurt Stock Exchange and with the U.S. Securities and Exchange Commission (including our Form 20-F). The company assumes no liability whatsoever to update these forwardlooking statements or to conform them to future events or developments.

Bayer Sports
Bookmark denne side
Send denne side