Bayer stopper midlertidigt salget af Trasylol
København den 6. november 2007 - Bayer har besluttet midlertidigt at stoppe salget
af Trasylol (aprotinin injektion) indtil de endelige resultater fra det canadiske BART-studie er
indsamlet og vurderet. Denne beslutning er taget efter aftale med det tyske BfArM, FDA, Health
Canada og andre lægemiddelmyndigheder. BART-studiet er et uafhængigt, randomiseret, kontrolleret
studie med højrisiko patienter, der gennemgår en hjerteoperation.
Når de endelige BART-resultater foreligger, vil Bayer i samarbejde med
lægemiddelmyndighederne evaluere hvorvidt resultaterne har indflydelse på risikonytte vurderingen
af Trasylol og på ny tage stilling til det midlertidige salgsstop. De Trasylol-lagre sygehusene
har, bør kun anvendes i særlige tilfælde og i samråd med koagulationseksperter.
BART-studiet – et randomiseret, kontrolleret studie der udføres med højrisiko patienter som
gennemgår en hjerteoperation – er blevet stoppet midlertidigt efter en planlagt periodisk analyse
af resultaterne som indikerede en reduceret blødning, men også en forøgelse af total mortaliteten
(hvilket næsten nåede statistisk signifikans ved 30 dage) hos patienter i behandling med aprotinin
sammenlignet med patienter, der fik enten aminocapronsyre eller tranexamsyre. Bayer har tidligere
udsendt information til læger og andet sundhedspersonale angående det midlertidige
stop af studiet og om anvendelsen af Trasylol (aprotinin injektion).
Siden den 25. oktober har lægemiddelmyndighederne samarbejdet med Bayer for at vurdere de
næste tiltag. Da informationerne fra BART-studiet på nuværende tidspunkt er begrænsede, er den
vurdering der skal træffes svær og kompliceret. BART-studiet er ikke sponseret af Bayer, og
ansvaret for analysen og offentliggørelsen af resultaterne ligger hos de ansvarlige canadiske
forskere. Bayer er blevet informeret om, at resultaterne indsamles fra centrene i Canada og at der
foretages en endelig vurdering af resultaterne – en proces, der forventes at tage minimum otte
uger.
Når alle informationerne fra BART-studiet foreligger og en mere grundig vurdering kan
foretages, vil der komme yderligere information fra firmaet.
Indtil denne yderligere information er tilgængelig har Bayer besluttet midlertidigt at stoppe
salget af Trasylol.
For yderligere information kontakt venligst:
Anna-Carin Stark, Communication Manager
Bayer Schering Pharma
Tlf: +46 732 096 471
E-mail: anna-carin.stark@bayerhealthcare.com
Bayer HealthCare er en delkoncern i Bayer AG og er en af verdens førende
innovative virksomheder inden for sundhed og medicinalvarer, med hovedkvarter i Leverkusen i
Tyskland. Bayer HealthCare har globale aktiviteter inden for divisionerne Animal Health,
Consumer Care, Diabetes Care og Pharmaceuticals. Den farmaceutiske division arbejder under navnet
Bayer Schering Pharma AG. Bayer HealthCares mål er at udvikle og fremstille produkter, der
forbedrer mennesker og dyrs sundhed i hele verden.
Bayer Schering Pharma er en førende verdensomspændende farmaceutisk virksomhed
inden for specielle behandlingsområder. Forsknings- og forretningsaktiviteterne fokuserer på
områderne: Oncology Hematology/Cardiology, Women's Healthcare, Primary Care, Specialized
Therapeutics og Diagnostic Imaging. Gennem innovative produkter stiler Bayer Schering Pharma efter
en førende position på markedet for specialbehandling. Det er Bayer Schering Pharmas mål at
forbedre livskvaliteten samt at gøre en forskel for den medicinske udvikling gennem nytænkning.
Forward-Looking Statements
This news release contains forward-looking statements based on current assumptions and
forecasts made by Bayer Group management. Various known and unknown risks, uncertainties and other
factors could lead to material differences between the actual future results, financial situation,
development or performance of the company and the estimates given here. These factors include those
discussed in our public reports filed with the Frankfurt Stock Exchange and with the U.S.
Securities and Exchange Commission (including our Form 20-F). The company assumes no liability
whatsoever to update these forwardlooking statements or to conform them to future events or
developments.


Job & Karriere 