23-sep-2009
Pressemeddelelse
Ny målrettet behandling kan forlænge livet for alvorligt syge brystcancerpatienter
København, den 23. september 2009 – i dag præsenteredes nye studieresultater, som viser, at kvinder med spredt HER2-negativ brystcancer kan leve længere med en ny behandlingsmetode. Den progressionsfrie overlevelse kan øges med 56 procent ved at kombinere cellegift med det målrettede lægemiddel Nexavar.
De nye studieresultater, der i dag blev fremlagt på den internationale cancerkongres ECCO/ESMO i
Berlin, bygger på et fase II-studie med i alt 229 patienter. I studiet blev kvinderne delt op i to
grupper, hvoraf den ene blev behandlet med cellegift i tabletform sammen med placebo og den anden
med cellegift i kombination med lægemidlet Nexavar.
Resultaterne fra studiet påviser en statistisk signifikant øget progressionsfri overlevelse (6,4 måneder sammenlignet med 4,1 måneder) for de kvinder, der fik den nye behandlingskombination. Alle de kvinder, der deltog i studiet, havde lokalt spredt eller metastaseret HER2-negativ brystcancer.
- Resultaterne er positive og viser for første gang signifikante fremskridt i behandlingen af spredt HER2-negativ brystcancer med målrettede lægemidler. Det er en aggressiv form for cancer, hvor behandlingsalternativerne hidtil har været meget begrænsede. Derudover gives behandlingen i tabletform, hvilket er nemmere for alvorligt syge patienter, udtaler Mats Gudmundsson, medicinsk rådgiver hos Bayer Schering Pharma.
Samtidig viser resultaterne, at Nexavar tolereredes godt uden nogen nye, hidtil ukendte bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er diarré, utilpashed, generel træthed, højt blodtryk og hudreaktioner – blandt andet med såkaldt hånd-fod-hudreaktion, som er en inflammatorisk hudreaktion i håndflader og på fodsåler.
HER2-negativ brystcancer er en aggressiv form for cancer med øget risiko for tilbagefald og dårlig prognose.
Om fase II-studiet
Et randomiseret, dobbeltblindet fase II-studie, der har evalueret Nexavar i kombination med den orale cellegiftbehandling capecitabine hos 229 patienter. Alle kvinderne havde lokalt spredt eller metastaseret HER2-negativ brystcancer og havde tidligere gennemgået maksimalt én behandling med cellegift. Det primære slutmål for studiet var progressionsfri overlevelse, og de sekundære var samlet overlevelse, tid inden progression samt sikkerhed. I studiet blev patienterne randomiseret til behandling med 400 mg Nexavar i tabletform eller placebo to gange dagligt i kombination med 1.000 mg/m2 capecitabine to gange dagligt i 14 dage efterfulgt af 7 dages pause med capecitabine. Spanien, Frankrig og Brasilien deltog i studiet, som er sponsoreret af Bayer AG og Onyx Pharmaceuticals Inc, der i fællesskab fremstiller og markedsfører Nexavar.
Om Nexavar
Nexavar er en tyrosinkinasehæmmer og repræsenterer en ny metode til behandling af cancer – en såkaldt målrettet behandling. Nexavar tages i tabletform og virker ved at sætte ind mod tumoren på to måder: ved direkte at hæmme tumorens vækst og ved at forhindre dannelse af de blodkar, der forsyner voksende tumorer. Dannelse af nye blodkar er en forudsætning for, at cancercellerne kan dele sig og sprede sig yderligere.
Yderligere oplysninger fås hos:
Anna Cohen, PR Manager, Scandinavia
Bayer Schering Pharma
Telefon: + 46 709- 85 40 51
E-mail: anna.cohen@bayerhealthcare.com
Bayer Schering Pharma er en førende, verdensomspændende lægemiddelvirksomhed inden for specialistbehandlinger. Virksomhedens forskningsindsats og forretningsdrift er målrettet mod områderne onkologi, hæmatologi/kardiologi, kvinders sundhed, primær pleje, specialiserede behandlinger og billeddiagnostik. Bayer Schering Pharma stræber med sine innovative produkter efter at indtage en førende stilling på markedet for specialistbehandling. Det er Bayer Schering Pharmas mål at forbedre menneskers livskvalitet og bidrage til medicinske fremskridt gennem nyskabende ideer.
I de skandinaviske lande indgår Bayer Schering Pharma i Bayer Norden, som en regional enhed i den internationale koncern Bayer AG. Bayer Norden omfatter Danmark, Sverige, Norge og Island samt Estland, Letland og Litauen. Vi har 449 medarbejdere, en nettoomsætning på 503 mio. euro og driftsresultat på 15,8 mio. euro (2008).
Bayer Schering Pharmas hovedkontor ligger i Berlin. Det skandinaviske hovedkontor ligger i Stockholm. I 2006 omsatte koncernen for over 10 mia. euro globalt og investerede sammenlagt 1,4 mia. euro i forskning og udvikling. Bayer Schering Pharma hører blandt verdens 10 førende specialiserede lægemiddelvirksomheder. Koncernen er i dag markedsledende inden for hormonbaserede præventionsmidler og er blandt de førende aktører inden for områderne multipel sklerose, hæmatologi og kardiologi samt onkologi og billeddiagnostik.
Forward-Looking Statements
This pressrelease may contain forward-looking statements based on current assumptions and forecasts made by Bayer Group or subgroup management. Various known and unknown risks, uncertainties and other factors could lead to material differences between the actual future results, financial situation, development or performance of the company and the estimates given here. These factors include those discussed in Bayer’s public reports which are available on the Bayer website at www.bayer.com. The company assumes no liability whatsoever to update these forward-looking statements or to conform them to future events or developments.

Job & Karriere